Siden sidst

Bibelen fra Helsinge

Teolog, bogtrykker, oversætter og sprogfornyer Christiern Pedersen levede sine sidste år i Helsinge. Oprindeligt flyttede han dertil for at rekreere sig, men i denne periode foretog han den første danske oversættelse af Bibelen.

Af Allan Vendeldorf

I 1544 slog teolog Christiern Pedersen sig ned i Helsinge. Her boede han frem til sin død i 1554, og i den periode oversatte han den første Bibel til dansk. Den kan man i dag tage i øjesyn i den lokale kirke.

Christiern Pedersen var uddannet i Paris, hvor han tog magistergrad og stod bag udgivelsen af en latinsk ordbog oversat til dansk. Ligeledes udgav han en bog med ordsprog både på latin og dansk. Og i 1515 udgav han det indtil da største værk på dansk, der var en samling af prædikener.

Året forinden havde han udgivet den første udgave af Saxos Danmarkskrønike efter et håndskrevet forlæg, der ikke længere eksisterer. Denne betragtes i dag som hans hovedværk.

Turbulent tid

Christiern Pedersen var Christian 2s hofhistoriker, mens denne var konge af Danmark og Norge og en tid også af Sverige.

Da kongen blev afsat i april 1523, flygtede han til Nederlandene for at lægge en plan for at genvinde tronen, og Christiern Pedersen fulgte med.

De var begge optaget af Luthers lære, hvilket imidlertid var med til at rejse en modstand mod eksilkongen, og Christian 2 genvandt aldrig magten. Til gengæld blev han senere taget til fange på Sønderborg Slot, hvor han levede resten af sit liv.

Det var givetvis eftervirkningerne af den turbulente tid i kongens tjeneste, der svækkede Christiern Pedersens nerver.

Hans egen videre vej gik via Lund til Malmø, hvor han drev bogtrykkeri, som også var en slags forlagsvirksomhed. Han var optaget af sproglige fremstillinger og formuleringer, og han står i dag som en sprogfornyer og inspirator for senere forfattere og bogtrykkere.

Mindemur

Historien om Christiern Pedersen er ikke særlig udbredt, og hans betydning er negliseret. Først i dette årtusinde er han ligesom blevet genopdaget og er biograferet i en bog og optræder nu i diverse leksika.

I 1844 var han så nervesvækket, at han opgav sit trykkeri og bosatte sig hos en slægtning i Helsinge. Og her var det så, at han gav sig i kast med at oversætte Bibelen til dansk.

I 1950erne tog forfatteren Hans Hartvig Seedorf, som havde sommerresidens i Tibirke Bakker, initiativ til en mindemur for bibeloversætteren.

Seedorf havde tilfældigt fået nys om den glemte Christiern Pedersen og hans betydningsfulde historie, når han under indkøb i Helsinge tog en pause i krostuen ved et bord med udsigt over gadekæret og op mod kirken.

I 1956 blev mindemuren indviet, og den danner i dag en smuk ramme om gadekæret med kirken i baggrunden.

----

Liebhaverboligen Sommerhus nr. 315, marts 2026

Industrialiseringens vugge

1756 grundlagde J.F. Classen Frederiksværk ved Arresøs afløb til Isefjord. Her produceredes kanoner, krudt og jernvarer. Den driftige virksomhed var måske den store inspiration, da Danmark industrialiseredes 100 år senere.

Af Allan Vendeldorf

Hvordan århundreders sandflugt kan ende med en industriel revolution er svært at begribe, men sådan gik det i Danmark. Industrialiseringen tog sin begyndelse sidst i 1800-tallet og var især fremkaldt af dampkraft.

Indtil da var vandet energikilde, når det fik møllehjulene til at snurre og drive stempler og maskiner, der holdt produktionen i gang. Men selv en så simpel proces kunne effektiviseres til dampniveau, når de rette personer kom til.

Begyndelsen

Frederiksværk er eksemplet. Byen grundlagdes i 1756 af Johan Frederik Classen (1725-92) omkring to kanaler. Datidens infrastruktur nødvendiggjorde behovet for at producere alt på stedet; derved blev kanon-, krudt- og jernværket definitionen på en industri - Danmarks første.

Jernproduktionen, som var den første på stedet, trækker en lige linje til nutidens stålindustri i byen. Og den tidlige virksomhed på dette felt satte sig spor.

Én af de, som fik Frederiksværks driftighed ind med modermælken, var Anton Frederik Tscherning, som midt i 1800-tallet var krigsminister og desuden én af Grundlovens fædre; han voksede op i administrationsboligen vis á vis jernstøberiet, hvor han far residerede som inspektør. Han interesserede sig meget for sådan virksomhed og studerede emnet i England.

Øl og lokomotiver

Da Tscherning vendte hjem til Danmark fik han tilfældigvis bopæl i brygger J.C. Jacobsens bryggergård i København. Den fremsynede brygger lyttede til den oplyste logerendes viden og oplevelser med dampmaskinens muligheder og inspireredes til at indføre dette fremskridt i sit bryggeri.

Det var også Tscherning - nok med tanke på Frederiksværks øde beliggenhed, der ansporede bryggeren til at flytte bryggeriet uden for voldene til Valby Bakke, hvor Carlsberg opstod.

Også den hedengangne aarhusianske lokomotivfabrik Frichs havde Frederiksværk i sit DNA.

Forbilledet

Inden Søren Frich etablerede sin støberivirksomhed, som det hele begyndte med, var han rejst til Frederiksværk for at lære derom.

En pudsighed i den forbindelse er, at virksomheden i 1930erne udviklede den første danske dieselbus, der blev leveret til Frederiksværkbanens busrute mellem Frederiksværk og Hillerød. Dermed var dén ring var sluttet.

Den store ring, der blev sluttet, var måske industrialiseringen af Danmark; den kom fra England og de byer, der fra sidst i 1700-tallet havde sendt folk til Frederiksværk for at blive inspireret af den imponerende virksomhed her. Så var Frederiksværk i virkeligheden inspirator til den engelske industrialisering, der senere blev forbilledet for dansk industrialisering?

---

Liebhaverboligen Sommerhus nr. 315, marts 2026

Hyldebæk nr. 3

Så er mit tidsskrift Hyldebæk nr. 3 om ikke på gaden så i hvert fald klar til salg primært ved mine foredrag, og hvor jeg ellers dukker op. Dette nummer er for en stor dels vedkommende dedikeret til Danmarks udødelige forfatter Morten Korch. 

---

Hyldebæk Bureau, januar 2016