Da Blistrup var bibelcentrum

I 1850 dukkede to mormonske missionærer op i København. Deres vej førte dem ret hurtigt til nogle nordsjællandske sogne, hvor de begyndte at hverve tilhængere til deres bevægelse.

I 1853 rejste de to missionærer tilbage til hovedstaden i Utah, Salt Lake City. Byen var grundlagt af mormonbevægelsens pionérer i 1830. Med sig fra Danmark havde de knapt 400 nyomvendte danskere, der var indstillet på at udvandre og skabe sig et bedre liv som mormoner i det forjættede Amerika.

De følgende 50 år anslås det, at flere end 10.000 danskere udvandrede for at slutte sig til mormonbevægelsen. Og der er stadig folk i det område af Nordsjælland, der fra midten af 1800-tallet blev centrum for kristen vækkelse i alle tænkelige retninger, der har kontakt til deres udvandrede forfædres efterkommere.

Fast i troen

Med Grundloven af 5. juni 1849 fik Danmark religionsfrihed, og i kølvandet på denne frihed til også alternative tolkninger af den kristne lære end den folkekirkelige kom en række trossamfund frem i lyset. Baggrunden var, at de mere faste i troen, fandt folkekirkens forkyndelse for slap og kompromissøgende.

De to mest kendte og udbredte bevægelser, der fik et gennembrud i denne periode var Indre Mission og Luthersk Mission. De to kristne trosvarianter blev i sidste del af 1800-tallet grundlaget for et regulært bibelcentrum ved den sjællandske nordkyst.

Af uvisse årsager begyndte det i Vejby Sogn, hvorefter det bredte sig til nabosognene Blistrup og Valby og videre til Græsted, Søborg og Gilleleje sogne. Især i årtierne omkring 1900 sås det tydeligt i byer og landskab i det nævnte område, at man her var stærkere i troen end de fleste andre steder i landet. For i denne periode piblede det frem med missionshuse for de to retninger.

Selvom mange af missionshusene ikke længere fungerer som sådan, da er de to missionsforeninger fortsat stærkt forankrede i disse sogne.

Strenge og praktiske

Indre Mission begyndte først i 1800-tallet som en sluttet kreds på en gård lidt uden for Store Merløse på Midtsjælland, og derfra bredte bevægelsen sig ligeså stille over hele landet. Når foreningen senere fik en så fremtrædende position først i Vejby og snart nabosognene især fra 1860erne, da skyldtes det givetvis i højere grad konkurrencen fra Luthersk Mission end den grundlovssikrede religionsfrihed.

Luthersk Mission er en noget yngre bevægelse, som opstod på Bornholm som en slags studiekreds "til evangeliets fremme". Tolkningerne inspirerede en svensk missionær til at udforme organisationen til dét, som blev til Luthersk Mission, og som for alvor slog igennem i Blistrup Sogn i 1870erne.

At de to missionsforeninger i dén grad kom til at markere sig i denne del af Nordsjælland skal nok ses som tilfældigt ud over den indbyrdes appel til i vid udstrækning samme personkreds. Mens Indre Mission satte den strenge, pietistiske tolkning over dagliglivets behov, da var Luthersk Mission mere pragmatisk og appellerende til et praktisk liv i troen, hvilket især tiltalte smålandbrugere, næringsdrivende og håndværkere.

Hvor Indre Mission fremstod med en mere klar forståelse af evangeliet og søgte indflydelse og tilhængere gennem kirken og påvirkning af den lokale præst, da havde Luthersk Mission en mindre håndfast linje, hvor kirken som Guds Hus betød mindre, hvis medlemmerne ikke sluttede op om sognepræstens forkyndelse. I stedet foregik gudstjenesterne i det lokale missionshus.

Jesus og jøderne

Det er ingen forklaring på, hvordan Indre Mission nåede til Vejby Sogn, men sandsynligheden taler for, at tænkningen på et tidspunkt blev bragt dertil af en tilflytter, som havde den med sig. Derudover var det et passende sted, da gruppen af fattige fiskere og bønder, der ofte følte sig draget af "et liv i Jesus" til lindring og forståelse af det daglige slid, fandtes i stort tal i sognet.

Området Rågemark var hjemsted for de såkaldte bondefiskere, som supplerede fiskeri med landbrug - og omvendt. Det var hårdt prøvede folk, som stammede fra den forblæste og forsvundne bebyggelse Rook ved den senere Rågeleje Fiskerby, som opstod sidst i 1600-tallet på den østlige side af Højbro Å. Åen var og er grænsen mellem Vejby og Blistrup sogne, og på Blistrupsiden var det Luthersk Mission, som havde tag i folk. Forskellen gjorde i mange år, at det var ugleset for en bondedatter fra Blistrup Sogn at gifte sig "over åen" med en søn af en bondefisker fra den anden side.

Der var dybest set ingen større uoverensstemmelse mellem de to missionsbevægelser i udlægningen af Guds Ord, om end Luthersk Mission havde en jødekritisk linje, hvilket fra 1930erne blev misbrugt i nazisternes politiske jødehad, hvor flere tekster blev (mis)brugt i denne ikke-religiøse forståelse.

Opvarterens søn

Mens der ikke er en naturlig forklaring på Indre Missions vej til at blive en del af Nordsjællands bibelcentrum, da er der imidlertid mere klarhed om, hvordan Luthersk Mission blev en sikker bastion netop her. Den går tilmed længere tilbage.

Læren kom dertil fra Helsingør og kan nærmest adresseres til ægteparret Andreas og Maren Hilde. De var opvarterpar i en frimurerloge beliggende i baggården til nuværende Stengade 22, hvor de især havde netop nogle af førnævnte grupper som deres gæster. Opvarterparret var muligvis inspireret af gæsterne og usandsynligt er det ikke, at der blev holdt møder om denne evangelielære i logen.

Opvarterparret har givetvis været så overbevist om, at denne lære var den rigtige til at samle den bredeste skare af troende, hvilket måske var forklaringen på, at de lod deres søn, Peter Hilde (født 9. marts 1784) studere teologi og dét nok med hjælp fra nogle af logens medlemmer.

Som nyuddannet blev Peter Hilde i 1812 kapellan i Søborg ved Gilleleje, inden han fik embede som sognepræst i Blistrup i 1818. Her blev han i øvrigt den længst værende præst, idet han virkede i næsten 36 år til sin død 21. januar 1854.

Han synes med det samme at være faldet godt til i det endnu tyndt befolkede landsogn, og omvendt faldt sognebørnene for den officielt udefinérede lutheranske linje, der satte sig dybe spor i de næste generationer. Påvirkningen gik især via Peter Hildes datter, Hanna Maria, som var vokset op med denne evangelieforståelse.

Slægt følger slægt

Hanna Maria Hilde blev gift med bondesønnen Peder Hansen fra Udsholt, som fortidigt var sognets hovedby.

Her drev de landbrug, som senere blev overtaget af deres søn, Edvard Peter Hansen. Det blev ham, som fuldførte bedstefaderens mission (bogstavelig talt), idet han var med i den kreds, som i 1870erne officielt etablerede Luthersk Mission i Blistrup Sogn. Hans søn igen hed Lars Hansen og blev en stærk mand i missionen.

Lars Hansen var udlært hjulmand, tømrer og karetmager og blev som sådan nærmest arketypen på de, som typisk sluttede op om Luthersk Mission. Han etablerede sig i Kolsbæk Huse få hundrede meter fra Blistrup Kirke, hvor hjemmet også var ramme om hustruens husgerningsskole.

Blandt andet som følge af, at tømrererhvervet var det vigtigste inden for datidens byggeri, blev hans virksomhed driftig, og dét i så høj grad, at han skænkede tømrerarbejdet ved byggeriet af Luthersk Missions lokale forsamlingsbygning. Den blev opført lidt uden for byen på Udsholtvej i 1923 - to år før Indre Mission fik sin på Kirkevej.

Stadig bevidsthed

Den religiøse vækkelse, som primært gik gennem de seks nævnte sogne, tiltrak også andre kristne trosvarianter, der efterhånden fik tag i befolkningsgrupper, som ikke følte sig hjemme i de nævnte foreninger eller i den folkekirkelige retning.

Det var for eksempel Jehovas Vidner, som også fik stor fremgang i sognene på linje med Indre og Luthersk missioner.

I dag er det mindre tydeligt, hvor lokalbefolkningen er placeret religiøst, men selvom der også i de kristne forgreninger mærkes en tilbagegang i tilslutningen, så fylder de stadig meget i området med egne børnehaver, genbrugsbutikker med mere.

Måske skal det ses som en indirekte konsekvens af områdets trosbevidsthed, at det i efterkrigstiden også er blevet hjemsted for en række frikirkelige samfund.