Overalt i landet mærker beboere især i tyndt befolkede områder, at der spares på busdriften, og det politiske alternativ kan vise sig livsfarligt!
Buslinjer nedlægges i yderområder, og blandt de idéer, som her skal erstatte bussen og sikre "kollektiv mobilitet", som det hedder, er "samkørsel". Det er en ordning, hvor private bilister tilmelder sig, så de via trafikselskabet tildeles passagerer mod betaling.
Det lyder umiddelbart som en glimrende idé, men den har en række indbyggede problemer, som bedst kan beskrives ved et tænkt eksempel:
Krav til bus og fører
De fleste erindrer sikkert det tragiske drab på sygeplejestuderende Mia Skadhauge Stevn i Aalborg i 2022; hun skulle hjem efter en festlig aften i byen og ventede på bussen, da hun blev tilbudt et lift med en sort taxi.
Sådan en bus, som Mia stod og ventede på, skal leve op til en række strenge krav for at kunne godkendes til formålet. Det gælder alder, al interiør er allergitestet, så ingen bliver syge af at køre med, der er serviceeftersyn mindst hver fjortende dag, og bussen bliver vasket og rengjort en gang i døgnet.
Chaufføren skal have kørekort og EU-kvalifikationsbevis. Begge dele skal fornys efter et læge- og persontjek hvert femte år. Chaufføren skal have ren straffe- og børneattest og med mellemrum på køreteknisk kursus inklusive glatføreprøve samt løbende have genopfrisket sit førstehjælpskursus. Desuden skal chaufføren være ædru; i flere og flere nye busser skal der pustes i et apparat, så hvis chaufføren har indtaget stoffer, særlig medicin eller alkohol, kan bussen ikke starte.
Det var sådan en bus, Mia stod og ventede på den lørdag nat.
Og det er fremtiden ifølge transportministeren, politikerne over en bred kam og trafikselskaberne.
Skrækscenariet
Kunne vi skrue tiden lidt frem og lege med tanken om, at Mia ikke havde fået sin tragiske skæbne, da bliver scenariet ved busstoppestedet ikke stort anderledes:
Bussen er nedlagt og erstattet af samkørsel. Mia melder sin position via sin app på mobiltelefonen (vi håber, at der er strøm på!), og det viser sig, at der er en privat bilist tilmeldt, og denne skal netop i samme retning som hun på dette tidspunkt. Så hun tildeles en samkørsel og bliver lidt efter samlet op ved det nu tidligere busstoppested af en mand med onde hensigter i en sort Golf.
Rent anarki
Trafikselskabet stiller ingen krav til bilister, som tilmelder sig og tilbyder samkørsel. Der er ingen krav til bilen, vi ved ikke, om chaufføren overhovedet har kørekort, er ædru eller på anden måde egnet til at føre bil.
Der er lagt op til det rene anarki, for vi ved heller ikke, om han kan præstere en ren straffe- eller børneattest, hvis en mor en morgen skulle sende sit barn i skole med en af trafikselskabet arrangeret samkørsel. Vi har med andre ord ingen garanti for, om han eventuelt er dømt for voldtægt, pædofili eller drab. Vi ved blot, at han legitimerer politikernes énøjede tanker om at nedlægge den kollektive bustransport for en kortsigtet besparelses skyld.
Så når han, som dræbte Mia, måske en dag er en fri mand, kan han uden videre blive samkørselsbilist for Nordjyllands Trafikselskab, i hvis område han jo boede, eller et andet sted.
Dette er samkørsel!
Når et flertal af danske kirker ser ud, som de gør, skal forklaringen ikke søges i noget "typisk dansk". Mange har nok bemærket, at denne kirkearkitektur er universel, når de på rejser til såvel nære som fjernere egne af verden oplever selvsamme kirkebygning. Selv i et altovervejende muslimsk land som Ægypten kan man i de kristne kvarterer støde på...
Når vi hører ordet "kirke", ser vi straks for det indre blik den klassiske hvidkalkede kirkebygning, der ligger symbolsk himmelstræbende på et højdepunkt i mere eller mindre åbent landskab med solmodne kornmarker omkring. Det er en kliché, men den er ikke desto mindre den korrekte forestilling, der er gjort en målrettet indsats for at sikre.
"Som en helle midt i larmen står det underligste hus," hedder det i én af Den Danske Salmebogs nyere bidrag. Det omhandler bykirken, mens de gamle salmer søger landkirkens idyl.
Begiver man sig ad de kringlede midtsjællandske veje ved den lille kirkeby Haraldsted, da vil man halvanden kilometer nordøst derfra bemærke et smukt krucifiks i vejkanten lige inden, man kører ind i skoven. Netop, hvor krucifikset står, fandt et nationalhistorisk mord sted. Mord er der nok af i historien, og det gælder såmænd også de historiske af...
"Ydmyg i Ordet, stolt i sin Daad, kristen i Gjerning, Mand i sin Baad", lyder inskriptionen på det sølvkrus, som skagenfisker og redningsmand Lars Andersen Kruse modtog af danske mænd og kvinder i 1880.
Gennem mange år kom to mænd 10. november klokken 10:50 gående ad skovstien bag de eksklusive villaer på Hestehavevej i Højbjerg ved Aarhus. De to var kriminalkommissær Jørgen V. Iversen og hans senere efterfølger Preben Nibe.
"Man har ikke penge for at tælle dem, men for at bruge dem, så man derved tjener andre". Det var godsejer Axel Jarls motto, som han efterlevede og helst i anonymitet. Det var nok årsagen til, at han var glemt, da Hillerød Kommune i 2004 opkaldte en vej efter ham vis á vis de 160 hektar, som han...