Sylvest Jensen: Himmelstormeren

Sylvest Jensens navn er især forbundet med luftfotografier af bondegårde. Det begyndte ved en tilfældighed, da han i 1935 arrangerede rundflyvninger over hjembyen Hillerød med sit åbne fly med plads til en enkelt person ud over piloten; en dag fik han en mand ombord, der pludselig gav sig til at knipse løs fra passagersædet bag ham. Da han så resultatet, så han også en forretningsidé.

På det tidspunkt havde flere luftfotovirksomheder allerede sat sig tungt på markedet og havde opnået en slags monopollignende status inden for hver deres speciale. Men de havde overset den niche, der levnede plads til Sylvest: Bondegårdsfotografiet. Imidlertid var det primært hans salgsmetode, som i løbet af de følgende knapt 25 år gjorde hans virksomhed til verdens største inden for luftfotobranchen, og på det tidspunkt stod på foran at skulle indtage USA, som da åbnede luftrummet for civil flyvning.

*

Sylvest var en både idérig og driftig herre.

Flyvecertifikatet havde han fået under sin militære uddannelse, og med eget fly blev han efterfølgende knyttet til Hærens Flyveskole i Værløse som underviser, hvormed det økonomiske fundament for hans virksomhed var på plads.

Rundflyvningerne fra Sophienborgs Marker ved Ullerød lidt uden for Hillerød blev hurtigt et tilløbsstykke for vovehalse, som gerne betalte 8 kroner for at sætte livet på spil! Der var lange køer hver weekend i sæsonen, og Sylvests forlovede stod for billetsalget, og snart blev der også arrangeret rundflyvninger over andre byer. Sylvest vakte opsigt, hvor end han kom frem.

Flyvningen var endnu ung, så der skulle ikke meget til for at få prædikatet "lufthelt", og når man så havde potentialet ...

*

Pressen havde tidligt øje for flyveren, og det var i første omgang de lokale dagblade omkring Hillerød, men interessen for den spændende Sylvest var der også længere væk; fra Roskilde sendte det lokale dagblad en ung, kvindelig journalist ved navn Elise Tønder Jensen, som siden skulle blive til kendt under navnet Lise Nørgaard og som forfatter til blandt andet til den udødelige tv-serie Matador. Hun viste ifølge Sylvests søn, Preben Sylvest Jensen, ikke kun journalistisk interesse for den allerede berømte flyver:

"Min mor kunne lige til sin død ikke udstå Lise Nørgaard, fordi hun flirtede lidt for tydeligt med min far dengang under besøget på flyvepladsen i Hillerød," fortæller han og tilføjer: "Af samme grund så min mor aldrig Matador, for så stor var hendes afsky!"

*

Når Sylvest drev det så vidt med sin luftfotovirksomhed, som han gjorde, da var årsagen som nævnt salgsmetoden.

Mens konkurrenter satsede på store kunder inden for forskellige specialer, var hans tilgang til markedet mere impulsiv og først tænkt som muligheden for en sideforretning; han fotograferede omtrent alt fra luften og gik derefter fra hus til hus og præsenterede prøvefotografier af ejendommen, som typisk var en bondegård, og der viste sig at være en stor kundekreds til hans luftfotografier. Uden tanke derpå havde han ved sin metode effektiviseret hele forretningsgangen og gjort sit prisniveau overkommeligt, så snart var luftfotografiet hovedbeskæftigelsen for virksomheden, og arbejdet blev systematiseret, mens stadig flere sælgere opsøgte de potentielle købere.

I begyndelsen var det egnen omkring Hillerød, der blev fotograferet, og efterhånden blev radius større og større, så hele Nordsjælland efterhånden var foreviget fra fuglens perspektiv.

Allerede inden al civil luftfart blev indstillet i efteråret 1939 som følge af Adolf Hitlers krigstrommer, var hele Sjælland, Lolland-Falster og der meste af Fyn gennemfotograferet fra luften af Sylvest Jensen's Luftfoto.

Først efter Besættelsen blev arbejdet genoptaget.

*

Salget af luftfotografier fortsatte under Verdenskrigen, selvom der ikke længere kunne tages nye billeder, men de tusindevis af motiver på lager ventede på at blive præsenteret for kunderne.

Tidens smalhals gjorde naturligvis indhug i indtjeningen, men som Danmark var besat af den tyske værnemagt, var Sylvest i overført betydning besat af at holde sin forretning i gang og ikke blot skruen i vandet.

Han var allerede inden krigen begyndt at investere i og handle med ejendomme, og dette virke udvidede han og begyndte at bygge selv. Under Besættelsen byggede han ene mand med sine bare næver en rødstensejendom med seks lejligheder på Holmegårdsvej i Hillerød ikke langt fra sit hjem på Kirkebærbakken i "huset med tårnet", som det er kendt som.

Hans enorme arbejdsiver var aldrig af nød, men et menneskeligt behov for konstant at være i gang - for fuld kraft.

"Det er ikke til at fatte, hvad han nåede," siger Preben Sylvest Jensen, der også var dagligt vidne til resultaterne af sin fars omfattende virke: "Han tjente styrtende med penge!" fortæller han således.

En del af forklaringen på det er nok også, at han selv stod for en stor del af de forskelligartede opgaver, han tog på sig, og derved blev mange udgifter sparet.

Det var dog ikke alt, som gav lige godt, hvad tørvemosen i Hellebæk var et eksempel på.

*

I 1943 søgte Sylvest en tørvemode med en kapacitet på 2-3.000 tons tørv til leje og fik tilbudt moserne under Hellebækgaard ved Helsingør, hvor han havde 70 ansatte, men modsat det meste, han gav sig i kast med, da blev stordrift af tørvemoserne ikke til den guldrandede forretning, han havde stillet sig selv i udsigt.

Tørv fik under Besættelsen en renæssance som brændsel til kakkelovn, komfur og ikke mindst motorkøretøjernes generatorer, hvor de erstattede det noget dyrere brænde. Potentialet i de ophørte tørvemoser var derfor stort, men det blev mest de mindre moser, der gav ejerne en pæn gevinst.

Selvom Sylvest havde et overskud ud af tørvegravningen, så stod det ikke mål med anstrengelserne, men til gengæld klingede krigen efterhånden af. Nye forretningsområder blev udtænkt, og da Sylvest allerede i 1946 havde skaffet sig et nyt fly, kunne luftfotograferingerne genoptages over hele landet.

Sit oprindelige fly havde han nemlig mistet, da tyskerne takket være snakkesaglige personer fik færten af, hvor han havde gemt det. Han frygtede nemlig med det samme, at besættelsesmagten ville beslaglægge det og bruge det i kampen mod Danmark. Derfor valgte han at skille det ad og gemme det på loftet i den ejendom på Hostrupsvej, som hans far ejede.

*

Sylvest Jensen's Luftfoto voksede voldsomt i 1950erene, og konkurrenterne forsvandt én efter én i sylvestflyenes kondensstribe.

Forklaringen er enkel: Firmaets opsøgende salgsstrategi gjorde, at man kom tæt på kunderne og lyttede til deres kritik, ønsker og behov. Derfor blev de samme steder fotograferet om og om igen, når potentielle købere takkede nej, fordi der var rod omkring ejendommen, eller man ville vente til den nye lade var bygget, taget udskiftet og så videre.

I andre tilfælde kunne man sælge typisk bondegården set fra luften igen og igen, når næste generation tog over, og den forrige flyttede til aftægtsboligen, ligesom den moderne efterkrigstidsgårdejer gerne ville have 'dokumenteret' moderniseringer og udvidelser i form af nye luftfotografier.

*

Mens den nye fredstid så småt gav humør og kulør på livet, kom der farver på Sylvests fotografier; idéen var opstået under krigen, da en kvinde havde farvelagt et luftfoto af familiens bondegård syd for Hillerød. Resultatet var vellykket, og venner bestilte hende til farvelægning af deres luftfotografier. Sylvest hørte om tiltaget og så perspektivet i idéen, for derved kunne man efter kundens ønske foretage små forskønnelser af motivet og endda ændre lidt på vejret eller årstiden!

Sylvest var handlingens mand og fik nogle kvinder oplært i den særlige disciplin at farvelægge sort/hvid-fotografierne, så de til forveksling lignede et farvefoto, som endnu var fremtid - i hvert fald i den rette kvalitet.

Med det nye tiltag kunne hele salgsarbejdet nok en gang begynde forfra, og "koloreringsstuen", som reelt var en toetagersbygning diskret i beliggende ud mod banegraven bag hans private hjem, og hvilken han også selv stod for byggeriet af.

*

Selvom Sylvest Jensens navn er synonymt med luftfotografiet, så var det dog kun en del af en konstant voksende forretning, der også kom til at omfatte luftcirkus, flyveskole, marksprøjtning, ambulance- samt taxi- og rutefly.

I 1949 fik han idéen til en flyrute mellem Nordsjælland og Aarhus, og i mangel af en egnet flyveplads var planen at benytte Esrum Sø som landingsbane med et dertil specialbygget fly.

Myndighederne var åbne for idéen, men det var et spil i kulisserne, der skrinlagde planerne.

"Far øvede i lang tid med især at lande på vandet, og engang, da Frederik 9 havde resideret på Fredensborg Slot, havde han spurgt en lakaj om, hvad det var for en larm nede fra søen. "Det er bare ham Sylvest, som lander på vandet," havde han svaret, og Kongen skulle have sagt: "Det må stoppes!"."

I hvert fald blev Sylvest nogle dage senere kaldt til et møde på Amalienborg, hvor en betroet medarbejder i floromvundne vendinger bad ham indstille denne trafik. Det nægtede han, idet han havde sin behørige godkendelse fra Statens Luftfartstilsyn.

Kongen mente det imidlertid alvorligt, må man tro, for efter nogen tid modtog Sylvest brev fra tilsynet om, at tilladelsen til at benytte Esrum Sø som landingsbane var trukket tilbage!

*

1. januar 1960 var sat som dato for begyndelsen på et nyt, stort kapitel for Sylvest Jensen's Luftfoto. Det var nemlig datoen, da USA åbnede luftrummet for civilflyvning, og dermed ville Sylvest indtage det amerikanske marked for luftfotografering efter mange måneders indgående forberedelser - og måske i farver.

Farvefotografiet var for længst opfundet, men det egnede sig ikke til luftfotografier, så Sylvest holdt fast ved håndkolorering. I løbet af 1959 havde fotoproducenten Agfa en forbedret farveteknik klar til netop dette særlige marked. Nyheden blev præsenteret i Stockholm i dagene 1. og 2. december 1959, og Sylvest deltog sammen med sine to nærmeste medarbejdere, men på hjemturen 2. december indtraf katastrofen. Deres bil ramte anhængeren på en lastbil ved den sydsvenske by Ängelholm, og Sylvest og hans to nærmeste medarbejdere samt repræsentanten fra Agfa blev dræbt på stedet, mens den tredje repræsentant for firmaet blev livsfarligt kvæstet.

Tragedien blev enden på det imponerende erhvervseventyr, selvom virksomheden fortsatte i mange år efter; men USA-planerne blev skrinlagt, og man koncentrerede sig om det danske luftfotomarked, der efterhånden begyndte at klinge af i takt med, at grundlæggerens ånd forsvandt.

I 1987 var det slut!

Virksomhedens enorme negativsamling blev købt af Det Kongelige Bibliotek og indgår i dag i myndighedernes kortlægning af forurenede grunde og områder med tidligere industriproduktion. Endvidere indgår de i naturgenopretningsprojekter og kulturhistoriske bevaringsopgaver.

For i løbet af de relativt få år, Viggo Sylvest Jensen var på vingerne, nåede han at gennemfotografere hver en flække af Danmark set fra luften - 60 år før Google Maps.

Af uvisse årsager er det mindst fotograferede område i Danmark Hornsherred, men forklaringen må have været, at afsætningen gennem årene generelt ikke var god på denne egn.

Du kan læse mere om Sylvest Jensen og hans virksomhed "Oven over alting ...", som du kan købe under "Bøger".